Ole Martin Petersen · Fotograf · Aarhus

Manden bag billederne.

Jeg fotograferer ikke for at samle motiver. Jeg fotograferer for at blive lidt længere i de øjeblikke, der ellers ville forsvinde.

Læs fortællingen
Ole Martin fotograferer i et lyst arkitektonisk rum

Et fotografisk blik

Fotografiet begynder længe før kameraet løftes.

Jeg hedder Ole Martin Petersen og er dansk-færøsk fotograf med base i Risskov ved Aarhus. Fotografi er for mig først og fremmest glæden ved at se, opleve og skabe – og en måde at fastholde de øjeblikke, som ellers let forsvinder i hverdagen.

Mine færøske rødder er en del af min historie og min tilknytning til landskab, vejr og natur. Samtidig holder jeg meget af byen og især de motiver, der opstår, når arkitektur, mennesker og lys mødes. Aarhus er naturligt blevet en stor del af min fotografering, men kameraet giver mig også anledning til at komme rundt i Danmark og lære landet bedre at kende. Jeg holder af at blive overrasket over de skjulte perler, man kan finde undervejs – og opdage, at man ikke behøver rejse langt væk for at finde steder og motiver, der er værd at standse op ved.

— Ole Martin

Vejen ind i fotografiet

Fra de første filmruller til et fotografisk blik.

Min interesse for fotografi går tilbage til midten af 1990’erne, hvor jeg fik mit første kamera – et lille analogt Prosonic M-911. Dengang var fotograferingen langt mindre planlagt, end den er i dag. Motiverne var ofte mine søskende og forældre, ting i haven eller det, der nu fangede min opmærksomhed, når vi var på tur.

Med tiden kom flere kameraer til, først analoge og siden digitale. Men det var i 2007, at fotografiet for alvor begyndte at udvikle sig til den interesse, der siden er kommet til at fylde en stor del af mit liv.

Gennem mit arbejde i Post Danmark lærte jeg Thomas A. Christensen at kende. Han havde stiftet Spejlklubben, en fotoklub for ansatte i Posten, og blev samtidig den person, der lærte mig mange af fotografiets grundlæggende færdigheder. Ikke bare hvordan kameraet fungerede, men også hvad man skulle være opmærksom på i et motiv, og hvordan lys, komposition og tidspunkt kan forandre et billede.

Omkring samme tid fik jeg mit første rigtige digitale spejlreflekskamera, et Canon EOS 350D. Gennem Spejlklubben kom jeg på mange fototure, og Thomas og jeg har også gennem årene været afsted privat med kameraerne. Det har været en fantastisk fotografisk rejse fra de første grundlæggende øvelser til den måde, jeg arbejder med fotografiet på i dag.

Kameraerne er blevet anderledes, og mit blik har udviklet sig undervejs. Men noget er egentlig det samme som dengang i 1990’erne: glæden ved at opdage noget, der fanger min opmærksomhed, og forsøge at fastholde det i et billede.

Kamera, cappuccino og lidt at spise på en pause under en fototur
En fototur må gerne have pauser undervejs.

At finde roen

Stilheden findes også midt i byen.

Der er en gennemgående ro og stilhed i meget af min fotografering. Den kan findes ved et fyrtårn en tidlig morgen eller i et åbent landskab – men lige så ofte midt i en storby.

Jeg søger gerne efter det, andre måske går forbi: en enkelt person mellem store bygninger, gentagelser og linjer i arkitekturen, en skygge på en facade eller et kort øjeblik, hvor lyset ændrer et ellers almindeligt sted.

Lys og skygge spiller derfor en stor rolle i mine billeder. Jeg holder af det enkle og grafiske, men også af billeder, hvor stemningen får lov til at fylde mere end selve motivet. Det handler ikke nødvendigvis om at finde det spektakulære, men om at opdage noget i det almindelige.

Fotografi i mit eget tempo

Tid til at se.

Mit helbred betyder, at mine fototure foregår i mit eget tempo. Jeg planlægger gerne turene, men giver samtidig plads til de pauser, der er nødvendige undervejs. Det kan være et hvil på en bænk, en god cappuccino og lidt at spise – og så videre med kameraet, når jeg er klar igen.

På sin egen måde passer det godt til min måde at fotografere på. Jeg har ikke travlt med at komme videre til det næste motiv. Jeg kan godt lide at stoppe op, betragte omgivelserne og vente på, at lys, mennesker eller bevægelse falder på plads.

Et hvil på en bænk under en tur i skoven
Roen mellem motiverne er også en del af turen.

Alene – og sammen med andre

Fotografiet som fællesskab.

Jeg holder meget af at tage afsted alene med kameraet. Her bestemmer jeg selv tempoet og kan bruge den tid, et motiv kræver.

Men fotografiet er også noget socialt for mig. Jeg nyder at fotografere sammen med andre – hvad enten det er en streetwalk gennem byen, en fælles fototur, en dag i fotoklubben eller et andet fotografisk arrangement. Samtalerne, oplevelserne og det at se, hvordan andre fortolker det samme sted, giver både inspiration og nye perspektiver.

Et billede behøver ikke råbe for at blive husket.

Nogle gange er det netop stilheden, der gør, at det bliver hængende.— Ole Martin

Fotografisk fællesskab

Fra klubben til internationale saloner.

Jeg er medlem af Aarhus Fotografiske Amatørklub (AFA) og Selskabet for Dansk Fotografi (SDF), hvor fællesskab, inspiration og udvikling er en naturlig del af min fotografiske interesse.

Jeg deltager løbende i nationale og internationale fotosaloner og konkurrencer, herunder internationale saloner med patronage fra FIAP – Fédération Internationale de l’Art Photographique. Mine billeder er blevet antaget og præmieret ved saloner i flere lande.

Konkurrencerne er ikke målet med min fotografering. De giver mig mulighed for at lade billederne møde et publikum uden for mine egne rammer, prøve mit fotografiske udtryk af og hente inspiration fra fotografer fra andre dele af verden.

Jeg har gennem årene også haft billeder udstillet i forskellige sammenhænge, blandt andet flere gange i forbindelse med Aarhus Festuge samt i forbindelse med The Tall Ships Races. For mig er der noget særligt ved at se et fotografi forlade skærmen og blive til et fysisk værk – og ved at opleve, hvordan billederne møder et publikum i et helt andet rum.

Mit fotografiske univers

Tre indgange til mit blik.

Lys ved vandet, møder med dyrelivet og billeder bygget af flere fotografier. Forskellige udtryk – men den samme søgen efter ro, lys og nærvær.

Ole Martin

For nogle gange findes det interessante netop dér, hvor de fleste går forbi.